Online workshop for turneringsledere - udsat

Hvert år under Den europæiske Go-kongres bliver der afholdt en workshop for turneringsledere, hvor de  mest rutinerede turneringsledere i Europa underviser i De generelle Turneringsregler, gennemgår McMahon-systemet, og demonstrerer hvordan man indstiller de forskellige McMahon-programmer til forskellige turneringer og gennemgår ratingsystemet.

Det har aldrig været den mest populære workshop at deltage i, men dem, der deltager, kan blive certificeret til at være turneringsleder (referee) ved store europæiske turneringer (klasse A turneringer).

Som reglerne er lige nu, løber certifikatet frem til ens død, men da vi nu har to certificerede turneringsledere i Europa, der ikke har deltaget i en turnering, hverken som turneringsleder eller spiller, i 10 år, er der overvejelser om at det for fremtiden vil blive således, at man jævnligt skal deltage i denne workshop for at blive opdateret på de seneste regelændringer og nyeste software.

I år er forberedelserne til Go-kongressen blevet forsinket på grund af krigen i Ukraine. Derfor er denne workshop udsat til efteråret. Den bliver stadig, lige som go-kongressen afholdt i Rumænien, men til gengæld vil der i år blive mulighed for at deltage online i workshoppen.

I år bliver der så mulighed for at deltage i denne workshop online, og uden at skulle bruge sin sommerferie på det, hvilket giver en ekstra mulighed for at deltage i år uden at skulle rejse og bruge sin ferie på det.

Selve planlægningen af workshoppen går igang nu, og det nøjagtige tidspunkt, link til workshoppen, tilmeldinger med videre bliver offentliggjort senere. Det vil være en fordel, men ikke et krav, at man har erfaring som turneringsleder ved mindre nationale turneringer for at deltage i workshoppen.

Nicolai Ryge, Ungdomsansvarlig i DGF.