Genudgivelse - Go: Erobringens Kunst, af Mogens Esrom Larsen
Det er en glæde at meddele at der er foretaget en genudgivelse af 'Go: Erobringens Kunst'
Den kan hentes på følgende link: https://godojo.dk/go-erobringens-kunst-af-mogens-esrom-larsen/
Om genudgivelsen skrives følgende:
Go: Erobringens kunst er en grundbog i brætspillet Go.
GO er et ældgammelt spil, som stammer fra Kina i forhistorisk tid. I spillet indgår en balancegang mellem beskedenhed og grådighed, mellem taktisk teknik og strategisk overblik, mellem forfølgelse af et mål og truslen herom, mellem besiddelse og indflydelse. Og sådan kan man blive ved. Den entusiastiske Go spiller er ikke i tvivl om, at spillet byder på endnu større udfordringer end skak.
Bogens forfatter, Mogens Esrom Larsen, har været med på Go fronten i Danmark fra første færd og har bla. grundlagt Danmarks første Go klub, Københavns Go klub.
I letlæst tekst og klare, instruktive diagrammer giver han en grundig introduktion og instruktion til spillet, omfattende regler, taktik, strategi, finesser, spileksempler - store og små - samt småopgaver mv.
Go: Erobringens kunst af Mogens Esrom Larsen er den første trykte Go bog på dansk, skrevet af en dansk forfatter. Den blev udgivet i 1989.
Denne e-bogs udgave er til minde om forfatteren og matematikeren Mogens Esrom Larsen og indholder et forord af Dansk Go Forbund og en nekrolog af Frank Hansen.
Fakta om bogen
Titel: Go: Erobringens kunst
Forfatter: Mogens Esrom Larsen
Redaktion og layout: Henrik Falk
Forlag: Go Dojo Danmark - https://godojo.dk
ISBN 978-87-972482-1-8
Licens: Creative Commons Kreditering 4.0 International-licens
Udgave: 1
Sider: 58
Format: E-bog – PDF – Formateret til 2-sidet udprintning
Størrelse: 11 MB
Pris: Gratis
Fakta om forlaget
Go Dojo Danmark er et mikroforlag, der udgiver gratis e-bøger i PDF format om brætspillet Go på dansk. Alle udgivne værker er en gave til det danske Go samfund og til fri download. Alle må lægge bøgerne til download på deres hjemmesider, så længe de forbliver gratis. På forlagets hjemmeside kan du også finde information, nyheder og indlæg om brætspillet Go. Forlagets webadresse er: https://godojo.dk